Korttursstyrmand

Kriterier for indstilling af roere til K-styrmandsuddannelsen

Vil du gerne være mere uafhængig af klubbens øvrige styrmænd, planlægge ture i klubben osv. – så er uddannelsen til korttursstyrmand måske noget for dig?

Hvis du gerne vil uddanne dig til at “føre skib” – og dermed være den styrmand, der har ansvaret for både mandskab og båd – på ture i Hobro Ro- og Kajakklubs lokalfarvand, skal du starte her og vise at du:

  • Har styr på teknikken i rotaget og kan ro effektivt i modvind/modstrøm
  • Har været flittigt på vandet, i korttursområdet såvel som på langtur, mindst 30-40 gange inden for de sidste 1-2 år, og har roet mindst 300 km indenfor det sidste år.
  • Kan holde udkig 360 gr. rundt (det er vigtigt at have overblik og kunne give kommandoer, uanset hvor i båden du sidder).
  • Er trænet og har god sikkerhed i tillægninger.
  • Har god erfaring i at styre, både i modsø og medsø.
  • Er sikker i at skifte plads i båden både med åren ude og åren langs.
  • Har styr på løfteteknik, så du kan være med til at få en båd på land (med og uden båderuller).
  • Kommer godt ud af det med ro-makkerne. Som K-styrmand er det utroligt vigtigt, at man generelt kan tale godt med alle i klubben, så man kan motivere, hjælpe og støtte efter behov.
  • Har forståelse for vores materiel og håndtering heraf.

Så er du klar til næste skridt: deltagelse i klubbens korttursstyrmands-kursus, som giver den nødvendige teoretiske viden. Dette kursus afholder vi efter behov. Når du har bestået kursus samt demonstreret tilstrækkelig erfaring på vandet, inklusive at arrangere en tur i klubben, kan bestyrelsen frigive dig som korttursstyrmand.

Bestyrelsens vurdering sker i forhold til de kriterier, vi har til frigivelse af K-styrmænd:
Når du er blevet uddannet som K-styrmand, forventer klubben naturligvis, at du fortsat er aktiv ved løbende at melde dig som styrmand på roture, samt arrangere ture i klubben selv. Dette er vigtigt for at fastholde erfaringen som styrmand, samt at du er med til at sørge for, at både du og andre kommer på mange gode roture fremover.

Datoer for kursus i 2023:

Ikke planlagt endnu.