Bådtyper

I Hobro Ro- og Kajakklub råder vi over følgende typer af både:

Inrigger

En inrigger er en robåd, hvor åregangene er placeret på rælingen. Inriggeren egner sig derfor bedst til steder som fjorde, søer og havet, da dens brede konstruktion gør det meget svært at vælte. Den er bredere end en outrigger, som typisk benyttes til kaproning.

I en inrigger sidder roerne med ryggen mod stævnen og hver roer har én åre. Roerne sidder skiftevis i styrbord og bagbords side. Den bageste roer er altid en bagbordsroer og kaldes ”tagåren”, da denne roer sætter tempoet og rytmen for de andre roere. I bådens agter sidder en styrmand.

Konstruktionen, hvor roerne sidder sideforskudt, gør det muligt at skifte pladser i båden undervejs. Dette er en fordel, når der roes over lange strækninger, da man skiftes til at være styrmand og dermed jævnligt får et kort hvil undervejs.

Der findes grundlæggende to typer af inriggere, nemlig 2-åres med styrmand og 4-åres med styrmand, hvilket vil sige, at besætningen kan bestå af 3 eller 5 personer.

Outrigger

En outrigger er en robåd, hvor svirvlen (åregaflen) er placeret uden for båden ved hjælp af en konstruktion, der kaldes en rig. Outriggede robåde er konstrueret til kaproning, og det kræver et teknisk niveau at opnå balance, da bådene er meget smalle.

Outriggere med to årer per person kaldes sculler og betegnes henholdsvis 1x, 2x og 4x, hvor tallet angiver antal roere.
Outriggere med én åre per person betegnes 2-, 4- og 8+ +=styrmand og – = uden styrmand.

Havkajak

En havkajak er i de kyndige hænder et meget stabilt fartøj og den mest udbredte kajaktype i Danmark. Havkajakken er lidt formet som en banan, hvilket giver den gode egenskaber i bølger og kraftig vind. En flad bund er med til at gøre den mere stabil end f.eks. turkajakker.

En havkajak er udstyret med mindst 2 vandtætte rum, dæksliner og liner til at stuve grej på dækket. Den kan bære meget bagage, hvilket gør den velegnet til bl.a. længere ture med overnatning.

P. Topsøe-Jensen, instruktør, DGI, ”Du bør have erfaring med havkajakken,
inden du begiver dig ud på havet i den”

Havkajakken er typisk lavet i plastic eller glasfiber, men kan også være lavet i kulfiber eller kevlar. De letteste udgaver kan veje ned til ca. 17 kilo, mens andre modeller typisk vejer 23 – 27 kilo.

Turkajak

En turkajak findes i både brede og smalle typer, som henvender sig til både begyndere og erfarne roere. Turkajakker benyttes fortrinsvis, når det er motion, der er det primære formål med turen i kajakken.

Turkajakken egner sig bedst til fladt vand og er lettere, hurtigere end havkajakken og så er den synkefri. Den styres ved hjælp af et ror og er typisk lavet af enten glasfiber eller kulfiber/kevlar, hvilket gør at den vejer 12 – 16 kg.

Polokajakker

Polokajakker er lette og bruges til at kombinere vandsport og boldspil – kaldet Kajakpolo. En Polokajak adskiller sig fra de mere traditionelle kajakker ved at være væsentligt kortere, hvilket gør kajakken let at dreje rundt. Til gengæld er den meget lidt retningsstabil, og er derfor ikke velegnet til længere ture.

Polokajakken styres udelukkende med pagajen, da der ikke er noget ror. Da kajakpolo er en kontaktsport, er en polokajak bygget så den er meget robust.

Surfski

Klubbens seneste skud på stammen er en Surfski; en slags havkajak, typisk 5-6,5 meter i længden, 43-54 cm i bredden og ganske let – fra knap 10 kg og op.

Konstruktionen er en sit-on-top, dvs. en udskæring til sæde og en fodbrønd med pedaler til et fodbetjent ror. Det betyder, at en surfski ved kæntring ikke fyldes med vand; tilmed er det hurtigt og nemt at komme tilbage ombord. Man skal dog være opmærksom på, at den lukkede konstruktion gør, at en surfski blæser væk hurtigere end man kan svømme, så man bør ikke ro i kraftig vind uden en strop om benet.

Surfski er designet til at surfe på bølger; smal og høj fortil, men bred og lav bagtil, så den nemt kommer op at plane. Derved kan man surfe på selv mindre bølger og opnå en imponerende fart; 20 km/t i danske farvande er en smal sag. 60 km/t skulle være muligt på bølgerne i de store oceaner.

Hofdisciplinen i Surfski er ‘downwind’, dvs at padle med vinden i ryggen, så man kan koncentrere sig om at surfe på bølgerne. I Danmark er der mange velegnede steder, hvor man kan få det optimale ud af båden.

SUP boards

Stand Up Paddle er god motion for hele kroppen og er med til at træne balance, koordination, motorik og fysiske styrke. Det er en skånsom og alligevel udfordrende træningsform, hvor du mere eller mindre selv bestemmer, hvor hårdt det skal være, og hvor meget energi du lægger i at få brættet frem gennem vandet.

SUP kan dyrkes på mange niveauer – unge som gamle, øvede og uøvede – og stort set alle steder, hvor der er vand.

Klubben kan ikke pt. tilbyde undervisning i SUP boards, men vi har 4 stk., som er til rådighed for vores medlemmer.